Please download Java(tm).

Kig indenfor i kirken og møllen
ved det traditionsrige høstmarked


Der bliver virkelig noget for alle aldersgrupper, når Karrebæk Høstmarked byder indenfor på Karrebæk Præstegård lørdag den 8. september mellem 10 og 14.

Der er tilmeldt tyve stader og nogle af deltagerne har været med de fire foregående år. Det er en bred vifte fra hjemmelavet kunsthåndværk, smykker, brugskunst, hjemmedyrkede grønt og blomster til liflige dråber på flasker.

Der bliver også underholdning af Mac K & Casper to gange i løbet af dagen og i Karrebæk Kirke, hvor der også er åbent, vil Sensommerpigerne give et par numre.

Også Karrebæk Møllelaug er på banen med Åben Mølle og så skal vi ikke glemme den store konkurrence for børn og voksne.

CUP-CAKES OG MADBRØD
Børnene kan komme med cup-cakes, som de har pyntet og for de voksne går konkurrencen ud på at lave det bedste madbrød.
Der bliver en opdeling i to grupper fra 5-7 år og 8-12 år for børnenes vedkommende, og det er udelukkende pyntningen af de forhåbentlig mange cup-cakes, der vil blive bedømt. Hvert barn må deltage med max. 3 cup-cakes, som afleveres på en paptallerken eller lignende, med navn og telefonnummer.

For de voksnes vedkommende, skal de to dommere, restauratør Malene Hansen fra Kanalkroen i Karrebæksminde og bagermester Lars Jørgensen fra Kringlebageren på Åderupvej og i Mølleparken i Næstved, vurdere smag, krumme og udseende på de voksnes madbrød.
Der er biografbilletter i præmier til børnene, mens der er liflige dråber og bogpræmie til de voksne.

PANDEKAGER OVER ÅBEN ILD
Den lokale afdeling af 4H, der for kort tid siden havde fornemt besøg af Kulturminister Mette Bock, deltager igen på markedet.

På deres stand kan børn og barnlige sjæle prøve at kværne deres egne havregryn, bage pandekager over åben ild og slynge sig et armbånd.
Lidt ansigtsmaling kan det også blive til, og så er der syltede lækkerier fra 4H-haven på Kirkebakken.

En tur på en pony er også blandt de tilbud, som de yngste gæster kan gøre brug af og skulle den store sult melde sig, så er Kanalkroen mester for dagens ret.
Næstved Bryghus’ ”Redekassen” er også klar med smagsprøver på produkter, og mon ikke der skulle være en bod eller to mere, med lidt mundgodt.

FERNISERING OG ÅBENT MENIGHEDSHUS
Menighedsrådet vil naturligvis have en stand på markedet, hvor der vil blive orienteret om det forestående menighedsrådsvalg, og så vil der være åbent i Bethesda lige overfor kirken, hvor der samtidig er fernisering med billeder af kunstneren Eline Olsen.
Det er 5. år det traditionsrige høstmarked løber af stablen, og arrangørerne håber at vejrguderne er lidt bedre stemt end sidste år, hvor regnen væltede ned over middag. Så det kan kun blive bedre.
 


20180831 11:17

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE

 





 








 




 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 13/10 2018 09:14:16
Til forsiden