Please download Java(tm).

Det blev en god lørdag i Karrebæksminde

Det var på intet tidspunkt nødvendigt at kæmpe sig gennem store menneskemængder ved lørdagens arrangementer i Karrebæksminde.

Det store loppemarked havde traditionen tro trukket mange stadeholdere til stejlepladsen, men det kneb lidt mere for det meget opreklamerede Kulinariske Karrebæksminde, hvor kun 6-7 boder faldbød deres produkter, lige fra kaffe, bolcher, mandler, kød og pølser, til vin, øl og grøntsager.

Forskellige erhvervsfolk havde sørget for underholdning i løbet af dagen, som f.eks. Johns Guld ved Enø Bageri og Johnny Madsen Jam på Smålandshavet, og så naturligvis koncerterne i løbet af aftenen på den grønne plæne ved Kanalkroen.

Mange besøgende lagde også vejen forbi Karrebæksminde Fiskeri- og bymuseum, hvor Bodil Rasmussen og Lene Martens frem til næste lørdag, udstiller brugskunst og malerier. De to kunstnere fik besøg af Helle Jessen, der gæster museet fra den 8.-15. juli.

Og så kunne gæsterne til dette års havnefestival glæde sig over, at arrangørerne i år, i stil med Karrebæk Halforenings havnefester tilbage i 70-80erne, igen havde aktiviteter på havnemolen.

Nu mangler der bare et stort dansetelt, hvor både musikere og publikum kan være i tørvejr, for der er ikke meget ved at stå i silende regn og se på de optrædende kunstnere.
Måske det gamle cirkustelt fra "Smakken" kunne komme frem i dagens lys, og blive anvendt til formålet?


20170702 07:32

 

 


 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 23/11 2017 07:35:50
Til forsiden