Please download Java(tm).

Dejligt at følge årets gang i det fri

Den nye graver Per Krog Rasmussen flankeret af sammen med formanden for menighedsrådet Erik Sørensen (t.v.) og sognepræst ved Karrebæk Kirke Jakob Grandjean.

På Store Skiftedag den 1. november, har Karrebæk Menighedsråd ansat Per Krog Rasmussen som graver ved Karrebæk Kirke.

Per Krog Rasmussen, der fylder 51 i næste måned, er uddannet maskinarbejder, men har de senere år kørt en del turistbus og sidst var han chauffør på en liftbus, der kørte handicapkørsel.

-Men stillingen som graver ved Karrebæk Kirke, hvor jeg kan følge årets gang ude i det fri, virkede spændende og udviklende, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, sammen med mine nye kolleger og menighedsrådet, sagde Per Krog Rasmussen, ved en lille sammenkomst i Menighedshuset Bethesda, på den første arbejdsdag.

I sin fritid arbejder den nye graver bl.a. som leder i FDF i Næstved, hvor han har været tilknyttet i snart 40 år, først som almindelig spejder og senere som leder.
Og skulle en af Pers nye kolleger få lidt ømme muskler, så kan han også klare det, idet han også i en årrække har arbejdet som massør i sin fritid.

Samtidig med Per Krog Rasmussens første arbejdsdag kunne anlægsgartnerne afslutte omlægningen af kørestien op fra Karrebækvej til kirken. Her er det kollega Kurt Hansen, der er igang med at fylde op med lidt perlegrus.


20171101 15:55 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 23/11 2017 07:35:50
Til forsiden